0 vare(r)
DKK 0,00

Vilkår og Betingelser

Salgs- og leveringsbetingelser – www.Technicafootball.com

1. Generelle oplysninger

1.1

Technica Football A/S
Aktieselskab
Brovej 20 A
8800 Viborg

E-mail: info@Technicafootball.com


Telefonnummer: +45 23 25 73 77
CVR: 36727659


Etableringsår: 2015


2. Kendskab til salgs- og leveringsbetingelserne

2.1

Ved at handle på Technicafootball.com erklærer du at have læst og accepteret nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Såfremt du ikke kan acceptere nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal du straks afbryde dit køb hos Technicafootball.com.


2.2

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder køb via Technicafootball.com af følgende:

Kvartalsabonnement, som giver adgang til værktøjet Technicafootball.com i PRO-versionen, der tilgås via medlemsområdet på Technicafootball.com. Med PRO-abonnement får man bl.a. adgang til over 200 videoøvelser, adgang til app med mulighed for at optage øvelser samt muligheden for at indgå i et online-fællesskab med andre fodboldinteresserede.

Technica Football tøj og merchandise, dvs. fysiske produkter som fx fodboldtøj, fodboldudstyr og andet tilbehør.


3. Ydelse og køb

3.1

Alle materialer, som kan ses i medlemsområdet på Technicafootball.com, udbydes efter aftale med rettighedshaverne. Brug i overensstemmelse med nærværende salgs- og leveringsbetingelser er derfor fuldt lovlig.


3.2

For at kunne se og have adgang til øvelser fra Technicafootball.com i det valgte format skal du have teknisk udstyr, der understøtter læsning, visning og udskrift af det anvendte format. Det er alene dit ansvar at sikre, at du er i besiddelse af udstyr, der understøtter det format, du har valgt.


3.3

For at Technicafootball.com kan behandle din ordre, skal denne indeholde alle relevante oplysninger vedrørende dit køb.


3.4

På Technicafootball.com kan du købe abonnementstjenesten PRO samt diverse former for tøj og merchandise.

Ved gratis oprettelse af medlemskab kan man købe sig fuld adgang til værktøjet Technicafootball.com, der udbydes som en kvartals-abonnementstjeneste.

Det kræver ikke medlemskab at købe fysiske produkter i shoppen.


3.5

Når du har gennemført betalingen for abonnementet, vil du have fuld adgang til Technicafootball.com, hvis du har købt PRO.

Når du har gennemført betalingen for din fysiske vare, begynder vi behandlingen af ordren med henblik på at sende den til dig.


3.6

Umiddelbart efter at betalingen er gennemført, vil du modtage en e-mail indeholdende en ordrebekræftelse på de produkter eller den tjeneste, du har købt.


3.7

Du opfordres til at udskrive ordrebekræftelsen straks efter modtagelsen, da ordrebekræftelsen skal fremvises ved eventuel reklamation.


3.8

Du kan til hver en tid se en abonnementsstatus og en oversigt over de betalinger, du har foretaget, på Technicafootball.com på din personlige side.


3.9

Technicafootball.com indeholder en lang række videoøvelser, som alle registrerede brugere har adgang til. Technicafootball.com har intet ansvar for skader eller uheld opstået som følge af brugernes egen udførsel af de viste videoøvelser.


4. Levering

4.1

Dette afsnit gælder alene for køb af fysiske produkter i Technica Football-shoppen. Abonnementsproduktet PRO er ikke omfattet af dette afsnit, da levering sker elektronisk via adgang til en tjeneste.


4.2

Levering er gratis og sker via fragtfirmaet GLS.


4.3

Den gennemsnitlige leveringstid er 2-5 hverdage, hvis du bor i Danmark. For levering til adresser i andre europæiske lande er leveringstiden 3-6 dage. Leveringer til lande uden for Europa er typisk fra 4 dage og opefter.


4.4

Varer leveres til alle lande.


5. Rettigheder, herunder begrænset ret til kopiering

5.1

Alle øvelser, der vises via Technicafootball.com, er beskyttet efter en eller flere af følgende: Ophavsretsloven, varemærkeloven, designloven, patentloven, brugsmodelloven, eller markedsføringsloven. Krænkelser af disse rettigheder er ulovlige og kan medføre erstatningskrav og straf.


5.2

Alle øvelser, der kan streames via Technicafootball.com, kan afhængig af formatet være påført digitale brugsbegrænsninger, der blandt andet hindrer eller begrænser mulighederne for kopiering af de streamede filer.


5.3

Uanset om du er gratis bruger eller har købt et abonnement på Technicafootball.com, må du ikke kopiere eller videredistribuere disse klip på nogen måde.


5.4

Nærværende aftale er at betragte som en dispositionsbegrænsende aftale i relation til Copy-Dans aftalelicens vedrørende undervisningsbrug og erhvervsmæssig brug. Du må derfor uanset eventuel aftale med Copy-Dan ikke dele heraf til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


6. Priser

6.1

Alle priser, der er anført på den danske version af Technicafootball.com, er opgivet i danske kroner (DKK), og er inklusiv dansk moms (25 %). Hertil kommer betalingstransaktionsgebyr, se særskilt punkt herom.

For den tyske, engelske og amerikanske version er priserne angivet i hhv. Euro (EUR), britiske Pund (GBP) og amerikanske Dollar (USD).


6.2

Din brug af Technicafootball.com, herunder brug af øvelser via Technicafootball.com, kan være forbundet med yderligere omkostninger til tredjemand, herunder eksempelvis afgifter for datatransmission. Ligeledes kan anskaffelse eller licensering af teknisk udstyr og software være forbundet med yderligere udgifter. Det påhviler alene dig at afholde enhver sådan yderligere udgift forbundet med din brug af Technicafootball.com.


7. Behandling af personoplysninger (persondatapolitik)

7.1

Når du registrerer dig på Technicafootball.com, accepterer du samtidig, at vi registrerer dine oplysninger, så vi kan behandle din ordre korrekt og informere dig, hvis uforudsete problemer med din ordre eller brugerkonto skulle opstå.


7.2

For at du kan indgå aftale med os på www.Technicafootball.com har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse


7.3

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Administrativt samt teknisk/support-personale ved Technica Football A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.


7.4

Den dataansvarlige på www.Technicafootball.com er direktør Niels Heuer.


7.5

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Alle betalinger foregår dog vi en sikker, krypteret forbindelse til vores betalingsgateway ePay. Vi gemmer ikke dine betalingskortoplysninger hos Technicafootball.com. De ligger udelukkende hos vores


7.6

Du kan altid kontakte Technicafootball.com, såfremt der ønskes yderligere oplysninger om, hvilke data Technicafootball.com behandler om dig, eller hvis oplysningerne ønskes slettet eller korrigeret. Det er dit ansvar at medvirke til, at de personlige oplysninger, som Technicafootball.com har registreret om dig, til enhver tid er korrekte, og du skal hurtigst muligt underrette Technicafootball.com, hvis du mener, at Technicafootball.com har registreret forkerte oplysninger om dig.

Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Technica Football A/S via e-mail til support@Technicafootball.com.


7.7

Oplysninger vedrørende dine ordrer opbevares i 5 år for at give dig mulighed for at følge, hvilke abonnementsbetalinger og andre køb, du har foretaget på Technicafootball.com. Herefter slettes oplysningerne automatisk, medmindre oplysningerne fortsat er relevante for Technicafootball.com, herunder eksempelvis hvis oplysningerne skal benyttes i forbindelse med behandlingen af en anden ordre eller reklamationer.


7.8

Oplysninger afgivet til www.Technicafootball.com videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.


7.9

Såfremt du har accepteret dette, vil Technicafootball.com løbende fremsende tilbud og andre nyheder til dig via den e-mailadresse du har angivet i forbindelse med dit køb hos Technicafootball.com. Du kan til enhver tid frabede dig at modtage sådanne e-mails ved at følge den frameldingsprocedure, der er angivet i de e-mail du modtager fra Technicafootball.com.


8. Betaling

8.1

På Technicafootball.com kan du betale med følgende betalingskort: VISA, VISA Electron, Mastercard, Maestro, JCB, American Express, Dankort, eDankort, VISA/Dankort.

8.2

Betaling finder sted i din valuta, som svarer til dit sprogvalg. Dvs. ved valg af dansk betaler du i danske kroner (DKK). Ved valg af tysk, betaler du i Euro (EUR). Ved valg af engelsk/britisk, betaler du i britiske pund (GBP). Ved valg af engelsk/amerikansk, betaler du i amerikanske dollar (USD).


8.3

Betaling med betalingskort finder sted via en sikker SSL forbindelse (Secure Socket Layer), der krypterer betalingsoplysningerne om dit kreditkort, mens de sendes til ePay, således at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne.


8.4

Oplysningerne bruges udelukkende til at opnå godkendelse af betalingen hos Nets (PBS). Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Hvornår hæves beløbet?

Ved køb af abonnement: Beløbet hæves på dit kort efter godkendelse af betaling, da du har umiddelbar adgang til tjenesten herefter.

Ved køb af fysiske varer: Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra www.Technicafootball.com.


8.5

Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige betalingsmuligheder. Gebyret for at benytte de respektive betalingskort og -måder er oplyst herunder.

Dankort, Visa/Dankort, eDankort:
Ved transaktionsbeløb kr. 0,00 - 50,00 pålægges kr. 0,70
Ved transaktionsbeløb kr. 50,01 - 100,00 pålægges kr. 1,10
Ved transaktionsbeløb kr. 100,01 - 500,00 pålægges kr. 1,39
Ved transaktionsbeløb > kr. 500 pålægges kr. 1,39 + 0,00 % af beløbet

Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron (Dansk udstedt):
1,50% af transaktionsbeløbet

Mastercard, Maestro, Visa/Electron (Udenlandsk udstedt):
2,90% af transaktionsbeløbet.

JCB (Udenlandsk udstedt):
3,75% af transaktionsbeløbet (min. kr. 1,95 pr. transaktion)


8.6 


Regler for abonnementsbetalinger - regelmæssige, gentagne træk på betalingskort:

Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre 
Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre indtaster du ved betaling. Disse gemmes på en sikker måde, som er godkendt af Nets (PBS). Af sikkerhedsmæssige årsager kan de ikke blive vist igen, hverken på siden eller i e-mails. Det sikrer også, at informationerne ikke kan misbruges. Vi vil aldrig bede dig om at sende os disse oplysninger pr. e-mail, på papir, eller pr. telefon.

Kriterier for at gennemføre transaktioner med kortindehavers kortnummer 
Ved din tilmelding accepterer du, at Technicafootball.com må trække det aftalte medlemsbeløb periodevis i overensstemmelse med prisen på det valgte produkt og den valgte periode.

Kvittering for gentagne træk 
Kvittering tilsendes på mail, hver gang der trækkes et beløb.

Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold 
Vær opmærksom på, at din indmeldelse er bindende fra det øjeblik, du første gang logger ind på medlemsområdet, og at du dermed er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og efterfølgende perioder, medmindre du i mellemtiden melder dig ud, jvf. regler for udmeldelse.

Procedure for fornyelse og sletning af kortnummer 
Skulle det blive nødvendigt at skifte betalingskort, er det altid muligt at opdatere disse oplysninger på siden. Det sker under menupunktet "Profil", når du er logget ind. Efter at du melder dig ud, og det skyldige beløb er fuldt betalt, kan du anmode om, at vi skal slette de oplysninger, der muliggør periodevise træk. Når medlemskabet udløber, slettes oplysningerne automatisk.

Procedure for opsigelse af abonnement 
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, når du er logget ind. Under menupunktet "Profil" skal du klikke på "Opsig abonnement", hvorved gentagne træk på dit betalingskort bringes til ophør. Når medlemskabet udløber, slettes oplysningerne om dit betalingskort automatisk.


8.7

Når kunden betaler med et betalingskort, er kunden sikret mod misbrug uden selvrisiko, idet betalingen sker via SSL. Endvidere kan en kunde i tilfælde af misbrug forlange, at kortudstederen (af et i Danmark udstedt betalingskort)/betalingsformidleren tilbagefører en betaling til kundens betalingskortkonto. Angående hæftelses- og ansvarsregler i øvrigt henvises til blandt andet Lov om betalingstjenester.


9. Fortrydelsesret

9.1

Det er alene forbrugere, der er omfattet af forbrugeraftalelovens regler.


9.2

Det fremgår af forbrugeraftaleloven at du som udgangspunkt har 14 dages fortrydelsesret.


9.3

Ved godkendelsen af salgs- og leveringsbetingelserne giver du tilladelse til at Technicafootball.com opgraderer din konto ved at give dig fuld adgang til PRO-medlemskab.


9.4

Da abonnementet begynder øjeblikkeligt efter gennemførelsen af ordren, skal du være opmærksom på, at din 14 dages fortrydelsesperiode indledes samtidigt hermed for køb af abonnementstjenesten PRO.

Ved køb af fysiske varer gælder det, at fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en ordre med flere forskellige varer, som er bestilt i en ordre og leveret enkeltvis.


9.5

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved e-mail til support@Technicafootball.com. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at bruges vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Denne finder du medsendt i din ordrebekræftelse og nederst i disse betingelser.


9.6

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.


10. Returnering

10.1

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.


10.2

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Udgifterne for returnering forventes at beløbe sig til ca. 100 DKK, men kan variere.


10.3

Visse varer er undtaget fra fortrydelsesretten. Det drejer sig om varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, fx en t-shirt med selvvalgt tryk.


10.4

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.


10.5

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Technica Football A/S
Brovej 20 A
8800 Viborg
Danmark


10.6

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


11. Tilbagebetaling af købsbeløbet

11.1

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.


11.2

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.


11.3

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.


11.4

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.


12. Reklamation

12.1

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb, hvis der foreligger en berettiget og rettidig reklamation angående en vare købt på Technicafootball.com


12.2

Når du handler på www.Technicafootball.com, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation og produkttype.


12.3

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.


12.4

Du skal reklamere indenfor "rimelig tid"" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, hvis der er tale om en fysisk vare.


12.5

Opdager du en teknisk fejl i forbindelse med adgangen til Technicafootball.com, som forhindrer, at du kan bruge dit abonnement efter hensigten, skal du henvende dig til Technicafootball.com’s kundesupport på support@Technicafootball.com hurtigst muligt, efter at du har konstateret fejl.


12.6

Du har 24 måneders reklamationsret mod fejl eller mangler i forbindelse med brug af dit abonnement på PRO-versionen af Technicafootball.com eller ved fejl og mangler på fysiske produkter købt i shoppen. Når der er gået mere end 24 måneder efter ophør af dit abonnement eller modtagelse af dine varer, kan du ikke længere påpege fejl eller mangler.


12.7

Ved fejl eller mangler i forbindelse med din adgang til PRO-versionen påtager Technicafootball.com sig i rimeligt omfang at udbedre fejlen. Er dette ikke muligt, eller skønner Technicafootball.com ikke, at det er hensigtsmæssigt at foretage udbedring, har du krav på at få refunderet købesummen.


12.8

Ved returvarer sendes varen til:

Technica Football A/S
Brovej 20 A
8800 Viborg
Danmark

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.


13. Ansvar og ansvarsbegrænsninger

13.1

Technicafootball.com indestår for, at alle videoøvelser i medlemsområdet lever op til deres beskrivelser, samt at øvelserne leveres i det valgte format med de tekniske specifikationer, der måtte være angivet af Technicafootball.com herfor.


13.2

Alle ordrer behandles på baggrund af de informationer, du har angivet i din ordre samt eventuelle andre informationer, som Technicafootball.com har modtaget fra dig vedrørende en konkret ordre.


13.3

Technicafootball.com påtager sig ikke noget ansvar for fejl eller mangler i ydelsen, som skyldes indholdet af informationer modtaget fra dig eller som skyldes dit tekniske udstyr, herunder fejl som skyldes fejl i forbindelse med din fremvisning af øvelsen.


13.4

Technicafootball.com påtager sig ikke noget ansvar, udover hvad der fremgår af ovennævnte. Technicafootball.com kan således i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader f.eks. som følge af ukorrekt gennemførsel af en given øvelse i træningssituationen.


13.5

Under ingen omstændigheder, herunder i de ovenstående tilfælde, kan Technicafootball.com blive ansvarlig for tab, der skyldes nedbrud i og/eller svigtende adgang til IT-systemer eller ødelæggelse/beskadigelser af data i disse systemer, uanset at det er Technicafootball.com, der står for driften af systemerne, såfremt ovenstående begivenheder kan henføres til force majeure omstændigheder, herunder: (i) Svigt i strømforsyning eller telekommunikation hos Technicafootball.com, (ii) Lovindgreb, (iii) Terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking), uroligheder, oprør, sabotage, krig eller naturkatastrofer, (iv) Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Technicafootball.com selv eller dennes organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Technicafootball.com eller (v) Andre forhold og omstændigheder, som er uden for Technicafootball.com´s kontrol.


14. Lovvalg og værneting

14.1

Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem dig og Technicafootball.com, i anledning af køb hos Technicafootball.com, skal afgøres ved retten i Aalborg, Danmark.


15. Klageadgang

15.1

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til support@Technicafootball.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Relevante klagenævn:

Relevante klagenævn:

Du kan klage hos forbrugerklagenævnet online på forbrug.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adresse:

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Telefon: 41 71 50 00


16. Kontakt til Technicafootball.com

16.1

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte vores kundesupport på e-mail: support@technicafootball.com

Med venlig hilsen

Technica Football A/S
Brovej 20A
8800 Viborg
Denmark
CVR: 36727659


17. Ikrafttræden

17.1

Disse Salgs- og leveringsbetingelser er trådt i kraft den 1. august 2015 kl. 07.00 og gælder for alle køb på Technicafootball.com fra og med nævnte dato.


18.

Standardfortrydelsesformular (Bilag 3 til lov om forbrugeraftaler)


18.1

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

- Til Technica Football A/S, Brovej 20A, 8800 Viborg / e-mail: support@Technicafootball.com:

- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

- Bestilt den (*)/modtaget den (*)

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

- Dato


(*) Det ikke relevante udstreges